Involvering/Facilitering
Lise Damkjær har udviklet Projektlederspillet og ProjektRefleksion*. Hun faciliterer din proces enten når du deltager i forløbet for projektledere (3 mdr.) eller processen for din projektgruppe, for hele afdelingen eller hele organisationen. Det afhænger af, hvilken udfordring I allerede står overfor eller I vil formulere og hvem, der skal involveres i at opnå den.
Når du føler dig tryg ved processen fx efter at have deltaget på forløbet for projektledere, kan du selv stå for processen eventuelt suppleret med sparring fra Lise Damkjær.
Involvering kan ske på flere måder:
I Rambøll’s projekt ”Færre fjel og manglr” blev udfordringen italesat dels overfor underentreprenørernes byggeledere og formænd, dels overfor alle 400 håndværkere ved en event med helstegt pattegris. For hver opgang, der blev færdig, blev der som sædvanligt udarbejdet en fejl- og mangelliste. Antallet af fejl ifht antal fejl i den første opgang blev offenliggjort og italesat dels ved ophæng i skure, dels ved byggemøder. Den meget konkrete feedback gjorde at der så at sige ”gik sport i det”. Alle ville gerne, at der blev endnu færre fejl på næste opgang. (Se beskrivelse af projektet under eksempler).
I Københavns Kommunes børnehave Ryvang II satte lederen den udfordring at børnehaven skulle blive en idrætsbørnehave. På en personaledag hjalp Lise Damkjær med at involvere medarbejderne ved at give dem tid til i små grupper at hjælpe hinanden med at reflektere over spørgsmålet: Hvordan kunne det give dyb mening for dig at børnehaven bliver en idrætsbørnehave? Det skabte motivation hos den enkelte – slet ikke den samme motivation, tværtimod strittede motivationerne i alle retninger, hvad der betød at der opstod en mængde forskellige tiltag som fx ”aikido-træning”, ”venskaber ved at være på hold sammen og vinde”, ”morgengymnastik istf morgensamling” osv. (Se beskrivelse af projektet uner eksempler).
Involveringen kan også ske ved en fælles formulering af udfordringen, så alle er med til at skabe en formulering, der både er VILD og FED. Altså så FED, at vi hver især brænder for at komme igang med at eksperimentere. Et direktionsseminar på Københavns Tekniske Skole i år 2000 handlede om vision. Der blev talt om løst og fast, flere retninger for en eventuel vision blev drøftet; men lad os sige det, som det var: Taget løftede sig ikke. Så bliver formuleringen ”7500 årselever i 2005” nævnt. På det tidspunkt havde skolen knap 4000 årselever og da antal elever, antal lærere, antal administrative og lokalekvadratmeter stort set er proportionale betyder det nærmest en fordobling af hele organisationen. Der bliver stille. En stemning blandet af ”Hold da k..., hvor kunne det være spændende!” og ”Arh, det er jo urealistisk” breder sig. Energien i rummet er forandret. Tænk bare, hvis det kunne lade sig gøre??! Der er så stor iver i lokalet for at prøve samtidig med at det føles for vildt – det er en udfordring, der både er VILD og FED. Den bliver besluttet. I 2005 har skolen over 8000 årselever. (Se beskrivelse af projektet under eksempler).
Lise Damkjær har udviklet Projektlederspillet og ProjektRefleksion*. Hun faciliterer din proces enten når du deltager i forløbet for projektledere (3 mdr.) eller processen for din projektgruppe, for hele afdelingen eller hele organisationen. Det afhænger af, hvilken udfordring I allerede står overfor eller I vil formulere og hvem, der skal involveres i at opnå den.
Når du føler dig tryg ved processen fx efter at have deltaget på forløbet for projektledere, kan du selv stå for processen eventuelt suppleret med sparring fra Lise Damkjær.
Involvering kan ske på flere måder:
I Rambøll’s projekt ”Færre fjel og manglr” blev udfordringen italesat dels overfor underentreprenørernes byggeledere og formænd, dels overfor alle 400 håndværkere ved en event med helstegt pattegris. For hver opgang, der blev færdig, blev der som sædvanligt udarbejdet en fejl- og mangelliste. Antallet af fejl ifht antal fejl i den første opgang blev offenliggjort og italesat dels ved ophæng i skure, dels ved byggemøder. Den meget konkrete feedback gjorde at der så at sige ”gik sport i det”. Alle ville gerne, at der blev endnu færre fejl på næste opgang. (Se beskrivelse af projektet under eksempler).
I Københavns Kommunes børnehave Ryvang II satte lederen den udfordring at børnehaven skulle blive en idrætsbørnehave. På en personaledag hjalp Lise Damkjær med at involvere medarbejderne ved at give dem tid til i små grupper at hjælpe hinanden med at reflektere over spørgsmålet: Hvordan kunne det give dyb mening for dig at børnehaven bliver en idrætsbørnehave? Det skabte motivation hos den enkelte – slet ikke den samme motivation, tværtimod strittede motivationerne i alle retninger, hvad der betød at der opstod en mængde forskellige tiltag som fx ”aikido-træning”, ”venskaber ved at være på hold sammen og vinde”, ”morgengymnastik istf morgensamling” osv. (Se beskrivelse af projektet uner eksempler).
Involveringen kan også ske ved en fælles formulering af udfordringen, så alle er med til at skabe en formulering, der både er VILD og FED. Altså så FED, at vi hver især brænder for at komme igang med at eksperimentere. Et direktionsseminar på Københavns Tekniske Skole i år 2000 handlede om vision. Der blev talt om løst og fast, flere retninger for en eventuel vision blev drøftet; men lad os sige det, som det var: Taget løftede sig ikke. Så bliver formuleringen ”7500 årselever i 2005” nævnt. På det tidspunkt havde skolen knap 4000 årselever og da antal elever, antal lærere, antal administrative og lokalekvadratmeter stort set er proportionale betyder det nærmest en fordobling af hele organisationen. Der bliver stille. En stemning blandet af ”Hold da k..., hvor kunne det være spændende!” og ”Arh, det er jo urealistisk” breder sig. Energien i rummet er forandret. Tænk bare, hvis det kunne lade sig gøre??! Der er så stor iver i lokalet for at prøve samtidig med at det føles for vildt – det er en udfordring, der både er VILD og FED. Den bliver besluttet. I 2005 har skolen over 8000 årselever. (Se beskrivelse af projektet under eksempler).